Kunne du tænke dig at lære mere om hvad en kostemologs arbejde rent faktisk går ud på? Så kan du læse en kort beskrivelse af kosmetologens arbejde her. 

Hvad laver en kosmetolog?

Helt overordnet arbejder en kosmetolog med at rådgive kunder inden for hudpleje og makeup, og en kosmetolog arbejder også med at hjælpe kunder med eventuelle hudproblemer. 

Gennem hudpleje hjælper kosmetologen med flere ting, som primært handler om at rense huden, massere og lægge ansigtsmaske i forbindelse med rensning. Dette kan tit og ofte hjælpe med at stramme huden op i ansigtet. Du kan også få en dybderensning hos kometologen, en slibning eller en specialmaske, som passer perfekt til din hud. 

Kosmetologen går dog ikke i gang med dette inden en grundig undersøgelse. Her kigger kosmetologen på hudens tilstand, hvilken fugtighed og spændstighed huden har, og får samtidig fastslået hvilken hudtype du har. Alt dette er relevant for at kosmetologen kan sikre at du får den mest optimale behandling, for lige præcis din hudtype. På den måde undgår du også at din hud eventuelt reagerer på produkter eller behandlinger. 

Kosmetologens arbejde indebærer også makeup 

Ved en tur hos kosmetologen kan du som kunde nyde godt af andre tiltag, foruden at få en rensning af din hud eller en ansigtsmassage. Som kunde hos en kosmetolog kan du tit og ofte også få lagt en permanent makeup, få farvet øjenbryn og vipper. Kosmetologen er også uddannet i at rådgive kunder om valg af makeup, hvilke farver der passer til kunden, hvilken stil der ville være flot og mange kosmetologer kan også rådgive om valg af frisure, som passer til valget af makeup. 

Kosmetologen kan også meget andet

Som kunde ved en kosmetolog kan du mange steder også få en kosmetisk kropsmassge og/eller kropsbehandling med diverse apparater, som hovedsageligt løser hudproblemer, men du vil også opleve en form for velvære, efter endt behandling. 

Hos mange kosmetologer kan du også pleje dine fødder og hænder og ikke mindst få en manicure og/eller en pedicure. Her former kosmetologen dine negle efter den facon du ønsker, og lægger efterfølgende den neglelak på som du må ønske. 

Hvis du vil læse mere og blive endnu klogere på hvad det vil sige at være kosmetolog kan du kontakte LookBookLocal I/S, her kan du finde ud af meget mere om hvad det vil sige at være kosmetolog og læse mere om de forskellige behandlinger en kosmetolog kan tilbyde.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *