Hvis du er en af de meget heldige danskere der har en have, så bør du virkelig udnytte den til sit fuldeste. Alle mennesker der har boet i lejlighed i nogle år, kan nikke anerkendende til at en have virkelig kommer på listen over ting man savner.

En have er en fantastisk måde at få tankerne fra en stressende hverdag, at være sammen med venner- og familie og få støvet de gamle gartnerevner af på. Hvis du er i den heldige situation at have en have, men du ikke lige har fået gjort noget ved den ovenpå den hårde vinter, så kan du finde et par gode råd til at få den køkkenhave op at køre igen herunder.

Før du planter

Skal du have ryddet dit land op. det nytter ikke noget at der flyder med ukrudt i hele haven og den ser helt forfalden ud – det er ikke et pænt arbejdsmiljø og højest sandsynligt ikke noget du har lyst til at hygge i hele sommeren.

Når du har ryddet hele haven for alt det skidt der ikke var velkommen, så skal du bygge nogle bede til dine krydderurter og grøntsager – størrelse skal matche ambitionsniveau. En god stor køkkenhave kan gro en del mere mad end man skulle tro. 

Når du planter

Skal du først og fremmest overveje hvad du gerne vil have ud af det. Hvis du tænker at kartofler er din vej frem og dit gartnerkald, så lav et stort bed udelukkende til dem – krydderurter fylder mindre og kan godt gro mange sammen. 

Gulerødder er også en virkelig hyggelig ting at gro, de er flotte under vejs og når de er klar, så er det faktisk også en rigtig sommerspise. 

Krydderuterne

Dine krydderurter bør være velovervejet. En af de første ting du bør overveje er hvad du bruger mest af. Basilikum fylder eksempelvis mere end rosmarin og bruges i næsten al Italiensk mad (og til pesto, hvor der skal bruges en del), derfor giver det ikke mening at belægge halvdelen af beddet med rosmarin, da du højest sandsynligt ikke vil få det spist.

Hvis du virkelig tænker dit krydderurte bed igennem, så er der faktisk rigtig mange penge at spare, da krydderurter ofte koster et sted imellem 15 og 20 kroner i diverse butikker – det er ret mange penge taget i betragtning af at du bare kan gro en organisk krydderurte farm lige ude foran dit soveværelses vindue. 

Læs mange flere gode guides til haven på Sundhedsguiden.dk

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *